Rigtig Godt Nytår til Jer alle
Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år !
Jeg vil i det nye år gøre mit bedste for at bringe artikler her på www.coaching-online.dk som jeg selv skriver, eller viderebringer andres artikler, eller henvisninger til websites rundt om i verden, som jeg mener kan have din interesse. Jeg er som altid modtagelig for nye indput, så skriv endelig til mig.
Jeg har tilmeldt mig Kurt Lindekilde`s nyhedsbreve, som jeg får tilsendt en gang imellem. Kurt Lindekilde arbejder som holistisk læge, akupunktør og spirituel psykoterapeut. Hans breve er meget inspirerende, og især her omkring al uroen omkring “influenza epidemien” har jeg nydt at læse hans breve. Derfor vælger jeg her i dag at gengive hans nyhedsbrev i dens fulde version, og hvis du er interesseret kan du på hans hjemmeside www.lindekilde.dk tilmelde dig hans nyhedsbreve.
Dette er hvad Kurt Lindekilde skriver :
Hermed ønskes du et fantastisk lykkebringende nytår.
Jeg ønsker for dig, at du i 2010 vil opleve, at livet mere
og mere manifesterer dine allerinderste ønsker.
Når du modtager dette nyhedsbrev må du være et spirituel menneske, som ønsker, at det bedste fra det officielle “sundhedsvæsen” kan gå hånd i hånd med det bedste fra den alternative eller komplementære verden.
Men mon du helt har fattet, at hvis ovenstående skal gå i opfyldelse, kræver det, at du selv gør en aktiv indsats.
Det er bestemt nyttigt, men slet ikke nok, at hver især bestræber sig på at være spirituel og iøvrigt leve sundt og holistisk, eller at den enkelte alternative behandler udfører sit komplementære arbejde.
Tænk bare på hele forløbet i 2009 omkring det ufattelige postyr p.g.a. svineinfluenzaen, som viste sig at være mildere end alm. sæsoninfluenza.
Tænk på den korrupte rolle, som det nu viser sig, at WHO, verdenssundhedsorganisationen spiller.
Af nedenstående links fremgår det med al mulig tydelighed, at medicinalindustrien har en massiv indflydelse på alt, alt for mange læger, og at læger ordinerer medicin primært ud fra, hvad medicinalindustrien ønsker. Om det tjener den enkelte patients behov kommer i anden række.
Hvis et af linkene ikke virker, skal du blot kopiere det ind i adresselinien og tryk på entertasten, så kommer hjemmesiden frem.
1) http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?public_modtager=6&public_visningsType=15&public_forrigeVisningsType=16&public_nyhedsId=39423
2) http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2009/markedsfoering_af_laegemidler_har_stor_effekt_-_hvad_er_mekanismerne-.htm
Og det er om muligt endnu værre med politikerne, som sidder fuldstændig i saksen og gør stort set lige præcis det, som medicinalindustrien ønsker.
Jeg kan i denne forbindelse anbefale bogen “Vores Piller” af Nina Vinther Andersen (forlaget Tiderne Skifter, 2009),
Vort politiske system er mere genneminfiltreret af industriens interesser end godt er.
Og det virker som om, hverken læger eller politikere helt fatter, i hvor høj grad de løber medicinalindustriens ærinde. Sagt ganske kort: medicinalindustrien går efter profitten. Og der er slet, slet ikke nok profit i alternativ medicin.
Der findes dog læger, som ønsker at modarbejde industrien.
Disse læger har organiseret sig i “Læger uden sponsor”, se nedenstående link.
http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2009/12/07144617.htm
Læger uden Sponsors norske søsterforening hedder i øvrigt Læger mod Korrupsjon.
Du kunne jo spørge din praktiserende læge, om han eller hun er medlem af denne forening. Hvis han/hun ikke er medlem af “Læger uden sponsor”, er
der en øget risiko for, at din læge mere tænker på medicinalindustrien
end på dig.
Hvis du er en ildsjæl, skulle du måske udarbejde en liste over de
muligheder, du har for aktivt at dreje udviklingen i en mere komplementær
retning.
Hvis der ikke sker et bevidsthedsskred blandt “helt almindelige” mennesker,
er der fare for, at medicinalindustri og Co. bliver endnu mere magtfulde.
Din mulighed for at påvirke vore sundhedsinstitutioner er langt større end du
måske selv tror.
Blot husk: “Be The Change You Want To See In The World”.
Og udfør din påvirkning fuldstændigt ud fra dit hjerte og gør det
på din helt egen, individuelle måde.
Dette var det sidste nyhedsbrev i 2009.
Vi høres ved i 2010.
Du og dine ønskes en rigtig hyggelig og festlig nytårs aften.
Nytårshilsner
Kurt Lindekilde
læge, akupunktør, spirituel psykoterapeut, skribent og underviser
Daglig leder af Center for Spirituel Lægekunst
www.lindekilde.dk
email: kurt@lindekilde.dk
Tlf: 40 41 29 01
Her slutter brevet.
KH Helle